Brug filteret for åndedrætsbeskyttelse i STRAUSS Online Shop, og vælg en passende model ud fra beskyttelsesstandard, masketype og anvendelsestid. Databladene for de enkelte masker indeholder alle vigtige oplysninger.
Åndedrætsmasker inddeles i:
- Partikelfiltre til beskyttelse mod støv, røg og aerosoler (inddelt i beskyttelsesniveauerne P1-P3)
- Gasfiltre til beskyttelse mod gasser og dampe
I STRAUSS-kataloget giver oversigten over åndedrætsmasker i tabelform oplysninger om den rigtige åndedrætsmaske til netop din anvendelse.
Yderligere tips til valg af den rette maske:
Vær ud over beskyttelsesniveauerne også opmærksom på supplerende mærkninger på partikelmasker:
- NR (Non Reusable): engangsmasker, ikke genanvendelige – til kortvarig brug
- R (Reusable): genanvendelige masker til brug i løbet af en hel arbejdsdag
- D (testet mod dolomitstøv): masker af særlig høj kvalitet til arbejde med høj støvbelastning
Arbejder du med bestemte kemikalier eller skadelige stoffer, der kræver åndedrætsværn?
Oplysninger om nødvendigt åndedrætsværn findes i sikkerhedsdatabladene for de anvendte stoffer:
- Afsnit 8: Begrænsning og overvågning af eksponering / personligt beskyttelsesudstyr
- Afsnit 3: Sammensætning / oplysninger om bestanddele
Du er velkommen til at sende sikkerhedsdatabladene for de stoffer, du bruger, til vores kundeservice. Vi hjælper dig gerne med at vælge det rette åndedrætsværn.
Da åndedrætsværn afhænger af de konkrete forhold på arbejdsstedet (frisklufttilførsel osv.), kan vi kun give dig generelle anbefalinger. I en virksomhed er det arbejdsmiljøkonsulenten, der træffer beslutning om valg af passende åndedrætsværn.